Kleresca® er en videnskabeligt dokumenteret aknebehandling, der anvender fluorescerende lysterapi til at stimulere hudens naturlige helingsprocesser. Denne ikke-invasive behandling reducerer inflammation, mindsker bumser og rødme samt minimerer risikoen for ar. Behandlingen indebærer påføring af en specialudviklet gel, som aktiveres under en multi-LED-lampe i 9-12 minutter. Den anbefalede behandlingsserie består af 6-12 ugentlige sessioner, og resultaterne fortsætter med at forbedres i måneder efter afslutningen. Klinisk erfaring viser, at Kleresca® giver langvarige forbedringer, med effekter der kan vare i op til et år.

Lær mere
Hvad er Kleresca?
Kleresca® er videnskabeligt dokumenteret, og bygger på en unik lysteknologi kaldet photobiomodulation (PBM) der er inspireret af naturens fotosyntese. Behandlingen anvender en kombination af gel og fluorescerende lys til at stimulere hudens biologiske fornyelsesprocesser. Det er en mild, behagelig behandling med høj effekt.
Når du lægger dig på briksen, og det blå lys fra lampen rammer gelen, begynder en proces, hvor gelens særlige molekyler (kromoforer) konverterer det blå lys fra lampen til fluorescerende energi, som stimulerer hudens fornyelsesprocesser og stabiliserer hudens mikromiljø på celleniveau.
Kleresca® findes i tre varianter: Kleresca® Skin Rejuvenation, Kleresca® Acne og Kleresca® Rosacea.
Kleresca® Skin Rejuvenation er en hudforyngende behandling, der er udviklet til at skabe balance og fornyelse af hudens celler. Behandlingen er egnet til de fleste der ønsker at arbejde på kollagenstimulation i huden, både forebyggende og behandlende, og er specielt egent til at arbejde med forstørrede porer, fine linjer og ardannelse. Kliniske studier har vist, at Kleresca® Skin Rejuvenation øger produktionen af kollagen med ca. 400%
Kleresca® Acne er udviklet specielt til behandling af akne lidelser i huden. Behandlingen dræber de bakterier der er forårsaget af P. acnes, og reducerer betændelsestilstanden i huden. Behandlingen reducerer ydermere ardannelse med sin kollagenstimulerende effekt.
Kleresca® Rosacea er udviklet specielt til behandling af rosacea symptomer, og er beregnet til kunder med rosacea, som har en meget følsom hud. Behandlingen reducerer inflammation og rødme og hjælper på den sviende og brændende fornemmelse der er forbundet med denne hudlidelse.
Hvilke områder kan behandles?
Alle tre varianter af Kleresca® kan bruges på både ansigt og krop.
Hvordan foregår behandlingen?
Du får beskyttelsesbriller på under behandlingen. Huden afrenses og Kleresca® gelen påføres huden. Lampen som afgiver det fluorescerende lys tænders og afgiver lys på det behandlede området i 9-12 minutter.
Herefter fjernes gelen, og der påføres passende hudpleje efter hudtype og tilstand.
Du vil være rød nogle timer efter behandlingen, men dette vil aftage. Evt. gamle pigmentskader vil være mere fremtrædne i dagene efter behandlingen. Vi anbefaler at være forsigtigt med soleksponering i 2 dage efterbehandlingen, samt bruge solfaktor SPF +50 som en fast del af hudplejerutinen.
Hvad er effekten af behandlingen?
Kleresca® Skin Rejuvenation Vi anbefaler et behandlingsforløb med 1 behandling om ugen i 4 uger for det bedste resultat. Fordi Kleresca® stimulerer hudens biologiske processer på celleniveau, vil forbedringerne fortsætte selv efter, at alle fire behandlinger er afsluttet. Der er evidens for øget kollagen produktion i op til 6 måneder efter sidste behandling. Behandlingen vil resultere i en forbedring af hudens kvalitet og struktur, og man vil opleve en friskere og sundere hud.
Kleresca® Acne Vi anbefaler et behandlingsforløb med 2 behandlinger om ugen i 6 uger, ved svære tilfælde fortsættes med 1 behandling om ugen op til 12 behandlinger.
Oftest kommer de synlige forbedringer i huden efterhånden som de dybere lag reagerer, og de fleste vil opleve en forværring af aknen i den tidlige opstart af behandlingen, hvilket er helt normalt.
Når behandlingen er afsluttet, fortsætter huden med at arbejde, og du kan forvente, at opleve yderligere forbedringer i mindst 6 måneder efter sidste behandling.
Kleresca® Rosacea Vi anbefaler et behandlingsforløb med 1 behandling om ugen i 4-6 uger for det bedste resultat. Kleresca® Rosacea forbedrer ikke kun de synlige symptomer på rosacea som rødme, papler og pustler men også den irriterede og sensitive fornemmelse i de udsatte områder. Blodcirkulationen i huden forbedres og det generelle stressniveau i reduceres, så helingsprocessen fremmes og hudkvaliteten forbedres. Når behandlingen er afsluttet, fortsætter huden med at arbejde, og du kan forvente, at opleve yderligere forbedringer i mindst 6 måneder efter sidste behandling.
Hvem kan ikke behandles?
Gravide og ammende
Hvis du har relevante allergier
Hvis du tager medicin der gør huden lysfølsom
Hvis du har Melasma i det område der ønskes behandlet
Mulige bivirkninger?
Der kan optræde forbigående mindre gener i relation til behandlingen såsom let rødme og mild hævelse. Der kan også opstå fremtrædne pigmenteringer af ældre dato, men dette vil være forbigående. Ved behandling af akne vil man kunne opleve at aknen kortvarigt vil forværres for dernæst at blive reduceret.
Anbefalet efterpleje (cremer) til optimering af behandlingsresultatet
Efter en Kleresca behandling anbefaler vi at, du anvender virksomme cremer, som går ind og understøtter effekten af din behandling.
C E Ferulic (dag og nat) - Antioxidanter til beskyttelse mod aldring af huden - Styrker huden - Beskytter mod frie radikaler
H A Intensifier (dag) - Tilfører huden hyaluronsyre - Naturlig fugtbinder, regulerer fugtniveauet - Giver fylde og fasthed
Mineral Radiance (solbeskyttelse) - 100% ultra-let mineralsk solcreme til alle hudtyper - Fremhæver hudens naturlige tone og giver flot glans - Vandfast, ingen parabener
EU’s databeskyttelsesforordning – privatlivspolitik
Vi respekterer dit privatliv og er i øvrigt underlagt EU´s databeskyttelsesforordning. Du kan her få overblik over, hvad vi indsamler af personoplysninger om dig, hvorfor vi gør det, lovgrundlaget, dit samtykke og dine rettigheder: https://www.dermocosmetic.dk/privatlivspolitik-forkunder
Information og samtykke
Efter at have gennemlæst denne skriftlige information, skal man have mundtlig information om behandlingen og mulighed for at stille spørgsmål. Her skal kunden besvaret spørgsmål vedrørende ens sundhedssituation. Tilbageholdelse af nødvendig information om ens sundhed og sit medicinforbrug kan forøge risikoen for bivirkninger. Man har her mulighed for at medbringe en bisidder. Efter den mundtlige information kan behandlingen gives samme dag, men først efter samtykke.