
APEX AKADEMI
Intensiv Undervisning for
Læger og Sygeplejersker
Vi tilbyder specialiseret undervisning i kosmetiske behandlinger, der kombinerer medicinsk præcision med praktisk kunnen.
Vores kurser er skabt af fagfolk til fagfolk – udviklet i tæt samarbejde med erfarne læger og kliniske specialister.
VORES FILOSOFI
En Helhedsorienteret Tilgang
til Sundhed og Æstetik
Grænserne mellem sundhed, skønhed og velvære er i dag mere flydende end nogensinde før.
Patienter og klienter efterspørger ikke længere kun kosmetiske forbedringer.
De ønsker helhedsorienterede løsninger, hvor sundhed, trivsel og æstetik går hånd i hånd.
Apex Academy er det første akademi i Danmark, hvor sundhed og æstetik forenes under ét tag.
Akademiet er særligt målrettet sundhedsprofessionelle som læger og sygeplejersker.
Her tilbydes specialiseret, evidensbaseret undervisning til dem, der vil forene deres sundhedsfaglige
baggrund med kosmetiske og æstetiske kompetencer.
Her tilbydes evidensbaseret undervisning af høj kvalitet, der ruster kursisterne til at arbejde ud fra et solidt fagligt fundament.
CERTIFICEREDE ÆSTETISKE KURSER
Hvad Vi Tilbyder
Vores undervisning dækker:
Hvorfor vælge Apex Academy?
Botulinum Toksin, ikke-permanente fillere, laserbehandlinger
Sculptra (kun for læger)
Teori, anatomi, indikationer og håndtering af bivirkninger
Praktisk træning med 1:1 superviserede behandlinger
– vi guider dig hele vejen
Intensiv og målrettet undervisning med
fokus på kvalitet og sikkerhed
Undervisere med mange års erfaring
Diplom Fra Apex Akademi
Valideret af Sikkerhedsforeningen
blandt de første
Hvad lærer du gennem vores certificeret kurser?
Anatomi
En solid anatomisk forståelse er nødvendig for at kunne udføre kosmetiske behandlinger fagligt forsvarligt.
Lovgivning
Du bliver klædt på til at navigere korrekt i privatklinikkernes verden og gældende regler.
Hygiejne
En høj hygiejnestandard er afgørende for patientsikkerheden. Du lærer om hygiejne i teori og praksis.
Journalisering
Præcis og systematisk dokumentation af dine behandlinger i overensstemmelse med standarder.
Komplikationshåndtering
En vigtig del af forløbet, så du kan forebygge, identificere og håndtere komplikationer.
Superviserede behandlinger
1:1 supervision betyder, at du behandler én ad gangen. Læringen foregår ansvarligt og struktureret.
BAGGRUND
Specialiseret undervisning til
fremtidens eksperter
Som sundhedsprofessionel kræver arbejdet med kosmetiske behandlinger mere end blot teknisk træning. Det kræver en undervisning, hvor der er en nøje afvejet balance mellem dybdegående anatomi, solid teoretisk forståelse, praktisk erfaring og løbende faglig sparring.
Mens mange forløb i Danmark fokuserer udelukkende på den indledende registrering, har vi skabt Apex Akademi til dig, der ønsker at gå et skridt dybere. Vi tilbyder et fagligt miljø for både nye og erfarne læger og sygeplejersker, der ønsker at forfine deres eksisterende fundament med en struktureret, evidensbaseret tilgang. Her integreres anatomi, sikkerhed og medicinsk etik direkte i den praktiske undervisning, så du får de optimale rammer for professionel vækst.
ET FAGLIGT KVALITETSLØFT TIL REGISTRERINGSKURSER
NYT: Apex Akademi og Sikkerhedsforeningen går sammen og går forrest
Vi er stolte af at være blandt de første i Danmark, der tilbyder et valideret og certificeret forløb for læger og sygeplejersker. Vi ønsker at sende vores kursister ud i branchen med de bedste forudsætninger for at udføre patientsikre behandlinger – og det starter med et højt kompetenceniveau.
Hvem er Sikkerhedsforeningen?
Sikkerhedsforeningen er en sammenslutning af kosmetiske klinikker og fagspecialister i Danmark.
I dag findes der ikke ensartede nationale krav til den teoretiske del af undervisningen. Indholdet afhænger derfor i høj grad af den enkelte læge og det kursusforløb, man vælger.
Det betyder i praksis, at:
– Det kan være svært at sammenligne registreringskurser og priser
– Der er stor variation i, hvad der undervises i
– Nye behandlere kan komme ind i branchen med forskellige kompetencer
– Priser varierer med helt op til 40.000 kr. i difference
Derfor har vi udviklet en ny og transparent standard for den teoretiske del af undervisningen – med patientsikkerhed i centrum.
En standard der sikrer at du udelukkende lærer det væsentligste - og undgår det unødige.
Vælger du et certificeret registreringskursus, kan du stole på at:
Undervisningen hviler på et solidt og dokumenteret teoretisk fundament.
Underviserne er erfarne og arbejder med en tydelig etisk bevidsthed.
Reglerne for superviserede behandlinger er velkendte og bliver konsekvent fulgt.
De fysiske rammer og faciliteter er velholdte og velegnede til formålet.
Alle der gennemfører et certificeret forløb modtager 3 mdr. medlemskab for 1 kr. og valgfri mulighed for at blive eksponeret som ”Certificeret behandler” på hjemmesiden.
Læs mere om certificeringen og dine fordele på Sikkerhedsforeningens hjemmeside.
En ny standard for æstetisk faglighed
Med Apex Academy introduceres en ny standard for faglighed inden for det æstetiske felt i Danmark. Her tilbydes autoriseret sundhedspersonale muligheden for at udbygge deres kompetencer i en branche i hastig vækst. Akademiet skaber en faglig bro mellem det medicinske fundament og den æstetiske praksis.
Vi leverer en struktureret, evidensbaseret undervisning med fokus på kvalitet og klinisk korrekthed.
Det stærke fokus på professionelle samarbejdspartnere, dokumenterede metoder og brug af validerede materialer gør Apex Academy til mere end blot et kursussted. Det er en faglig platform for sundhedsprofessionelle, der vil gå forrest i en branche under transformation. Kvalitet og høj faglig standard er vores bærende værdier.
Efterspørgslen på æstetiske behandlinger
Efterspørgslen på æstetiske behandlinger i Danmark er eksploderet de seneste år. Samtidig er kritikken af manglende regulering og faglig standard vokset. Mange læger og sygeplejersker ønsker at udvide deres praksis med kosmetiske ydelser. Men de savner adgang til specialiseret undervisning.
Apex Akademi opstår som svar på dette behov. Akademiet bidrager aktivt til professionaliseringen af den æstetiske branche. Vi sikrer, at sundhedsprofessionelle får adgang til opdateret, ansvarlig og praksisnær viden. Sikkerheden for patienterne står altid først. Derfor anvendes udelukkende godkendte og evidensbaserede produkter. Samarbejdspartnere og undervisere udvælges med samme kompromisløse tilgang til kvalitet og faglighed.




