top of page
Søg

HORMONBEHANDLING OG OVERGANGSALDEREN


ree

HVAD ER OVERGANGSALDEREN?

Overgangsalder er en helt normal fysiologisk proces som for nogle kvinder forløber uden gener og for andre kvinder giver mange gener og nedsat livskvalitet.


Kvinden kommer i overgangsalderen, fordi kroppen med alderen løber tør for de mange tusinde æg, hun blev født med. Når æggestokkene holder op med at modne æg, stopper produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen, og det sker som regel, når kvinden er mellem 45 og 55 år, gennemsnitsalderen er 51,6 år.


De første tegn på overgangs alder er ofte uregelmæssige og kraftige menstruationer. Du ved, at du er gået i overgangsalder, når du har fået din sidste menstruation.


Det er også muligt at måle et hormon som kan pege I retning af om overgangsalderen er ved at være nået, men du kan sagtens være på vej I overgangsalder uden at det kan måles I blodprøven.


SYMPTOMER OG GENER

20% af alle kvinder oplever ingen gener i forbindelse med overgangsalderen.


60% har moderate gener, og 20% har uudholdelige gener.


Hedeture er et typisk problem i overgangsalderen. Det kommer som lyn fra en klar himmel, og ledsages ofte af varmefølelse, sveden og rødme i ansigt, på halsen, bryst og ryggen. Et anfald varer ofte kun nogle minutter, men for de kvinder, der får hedeture om natten, kan det forringe søvnkvaliteten.


Knogleskørhed skyldes, at knoglemassen ikke bliver vedlige- holdt af østrogenet.

Knoglemassen aftager med ca 2% om året, og 40% af alle kvinder over 70 år oplever knoglebrud, typisk brud i håndled og hofte.


Tranginkontinens (når jeg skal tisse, skal det være nu!) og øget risiko for blærebetændelse kan opstå, fordi slimhinden i urinrør og blære bliver tyndere og mere porøs.


Humør og psyke bliver også påvirket. Hormonel ubalance medfører fysiske og psykiske ændringer i krop og liv, som det kan være svært at forlige sig med.

Slimhinderne i skeden bliver tyndere, mindre smidige og tørre (sandpapirsfornemmelse). Det kan give svie og smerter ved samleje og seksuelle problemer.


Huden bliver mindre elastisk, fordi kollagenindholdet falder. Håret kan miste sin glans og bliver tyndere.


Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, fordi forhøjet kolesterolindhold i blodet medfører åreforkalkning og forhøjet blodtryk.

Smerter I muskler og led bliver ofte også mere udtalte ved nedsat østrogen.


HORMONBEHANDLING I OVERGANGSALDEREN?

Gener I overgangsalderen kan behandles medicinsk med hormoner. Den mest anvendte behandling er plaster, gel eller spray, som indeholder østrogen. Østrogen er det, som virker på hedeture og dermed dårlig nattesøvn, hår, hud og led gener.


Hvis du får østrogen, skal det gives med gestagen, som beskytter livmoderen mod polypper, voksende menstruationsslimhinde og kræft i livmoderhulen.


Østrogen forebygger knogleskørhed, visse former for hjerte/karsygdom og bl.a. tarmkræft. Når man er fyldt 55 år, er risikoen for at få hjerte/kar 66% ved kvinder, og knogleskørhed rammer hver 3. kvinde over 50 år, og kan medføre brud på ryghvirvler, håndled og lårbenshals.


Kombinationen af østrogen og gestagen giver en lille forøget risiko for brystkræft, hvilket generelt er det, kvinder er mest bange for. Risikoen for brystkræft skal sættes i relation til de fordele, hormoner i øvrigt har.


Livstidsrisikoen i Danmark for brystkræft er ca. 10% for kvinder der IKKE bruger hormoner.


Hvis 1000 kvinder anvender østrogen og gestagen i 10 år vil der være 19 ekstra tilfælde af brystkræft. Dette gælder KUN ved brug af både østrogen og gestagen, dvs. ved kvinder derhar en livmoder


Kvinder uden livmoder kan få rent østrogen. De har ikke forhøjet risiko for brystkræft. Ligeledes kan kvinder med hormonspiral behandles med ren Østrogen. Der er også komme bioidentiske gestagenpræparater på markedet, som ikke giver samme risiko for brystkæft.


HVILKEN HORMONBEHANDLING ER BEDST?

Behandling med hormoner er altid en individule vurdering som bliver en afvejning af din helbredsstatus, dine gener og fordele og ulemper ved hormonbehandling.


Har du gener, er det bedst at starte hormon- behandling så tidligt som muligt, og du behøver ikke at vente til din menstruation er ophørt. Det kommer altid an på dine gener, og hvordan du aktuelt har det.


Husk at lokalhormon i skeden ikke virker på almene overgangsaldereren, det er et lokalt virkende hormon.

 

LOKALHORMON I SKEDEN

Findes som stikpiller eller ring, og indeholder også østrogen- hormon. Lokalbehandling bruges typisk pga. tørhed og irritation i skeden. Er du inkontinent kan lokalbehandling med hormon også være et virksomt middel, fordi det normaliserer cellerne i skeden og urinvejene.


Desuden gendannes den normale bakterieflora og pH værdi i skeden på 4,5. Derfor bliver cellerne igen egnede til at modstå irritation og infekti- on. Der er først optimal virkning efter et par måneders brug, så hav tålmodighed.


Der er ikke risiko for kræft eller blodpropper ved lokalvirkende lavdosis østrogen, og der forekommer næsten aldrig bivirkninger. I sjældne tilfælde kan der være forbigående irritation og udflåd.


HAR DU HAFT BRYSTKRÆFT?

Kvinder, der har været behandlet for hormonfølsom brystkræft, kan godt bruge lavdosis hormon i skeden. Det vil onkologen på Sygehuset have informeret dig om.


Selvfølgelig er det i sidste ende din egen afgørelse, og tør du ikke, på trods af gener, kan du f.eks. prøve præparater til skeden med Hyaluronsyre.


FORSKNING

Dansk forskning, også kaldet DOPS-studiet, viser, at kvinder der startede lavdosis hormonbehandling umiddelbart i relation til overgangsalderen, dvs. før 55-årsalderen, halverede risikoen for hjerte-kar- sygdomme, og ikke havde øget risiko for hverken brystkræft eller andre kræftformer.


Dette er i modsætning til det tidligere ”Million Women studie” fra omkring årtusindeskiftet, men der havde kvinderne en gennemsnitsalder på 63 år, var mange år ældre end i DOPS-studiet, og langt ude over overgangsalderen. Her fandt man en øget risiko for især brystkræft og hjerte-kar-komplikationer, som formentlig skyldtes den stigende risiko der er med alderen for at udvikle sygdom.


Det danske DOPS- studie fandt 50 % færre hjerte-kar-sygdomstilfælde blandt kvinder i hormonterapi end blandt kvinderne i kontrolgruppen. Desuden blev der heller ikke fundet øget risiko for brystkræft eller andre kræfttyper blandt kvinderne i lavdosis hormonbehandling. Undersøgelsen omfatter 1000 kvinder over en ti år lang periode og med seks års opfølgning og er derfor det længstvarende forsøg af sin art.


I 2019 kom der en ny analyse af 108.647 kvinder med brystkræft, hvor 60% var kvinder fra “Million Women studiet”. Dette nye studie tyder på, at risikoen for brystkræft alene afhang af gestagen, dvs. af gestagendelen i en hormonbehandling (og ikke østrogen) og især ved slanke kvinder med BMI under 30.


Risikoen for brystkræft ved et enkelt års behandling var meget lille, men herefter stigende, jo længere tid man behandler. Oversat til danske forhold svarer det til, at ved hormonbehandling med østrogent og dagligt gestagen er risikoen for brystkræft formentlig 11-12% sammenlignet med ca. 10% hos IKKE hormonbehandlede kvinder. Risikoen ved østrogen alene var ikke væsentligt forhøjet.


Der påvises årligt ca. 4500 nye brystkræfttilfælde i Danmark. Desuden er vestlige livstilfaktorer også af betydning for brystkræft. Brystkræft optræder i alle aldersgrupper, ca. 20% ved kvinder under 50 år, 50% i aldersgruppen 50-70 år, og de sidste 30% hos kvinder over 70 år.


Sundhedsstyrelsen har udtalt på baggrund af 2019 analysen:

”Studiet ændrer ikke ved de nuværende anbefalinger for brug af hormonbehandling. Det er vigtigt, at læge og patient opvejer risici ved de forskellige typer hormonbehandling i forhold til fordelene”.


FORDELE VED HORMONBEHANDLING

  • Mindsker især hede- og svedeture.

  • Mindsker led gener.

  • Mindsker tør skede, irriteret blære, slap bækkenbund og nedsunket blære.

  • Mindsker seksuelle problemer.

  • Forebygger knogleskørhed.

  • Forebygger hjerte/kar sygdom.

  • Mindre risiko for tyktarmskræft.


ULEMPER VED HORMONBEHANDLING

  • Risiko for blødning

  • Risiko for vækst af muskelknuder.

  • Risiko for brystspænding.

  • Start risiko for hovedpine/vægtstigning.

  • Risiko for brystkræft når østrogen gives med gestagen.

  • Risiko for blodpropper i vener ved tabletbehandling.

 

MOTION STYRKER KNOGLER OG LIVSKVALITET

Motion er den bedste medicin, kvinder kan få i overgangsalderen. At svede igennem i fitnesscentret, svømmehallen, på en løbetur, cyklen, trapperne eller boldbanen betyder, at kvinden oplever færre hede stigninger og svedeture.


Motion har også en positiv effekt på hormonbalancen, så alle hormonelt betingede gener, inkl. knogleskørhed, bliver reduceret. Al motion tæller. Også rengøring, havearbejde og en rask tur med hunden.


RØDKLØVER OG KOSTTILSKUD

Der findes rigtig mange varianter af planteøstrogent kosttilskud. De markedsføres på, at de kan afhjælpe hedeture og andre gener i forbindelse med overgangsalderen.


En stor samlet undersøgelse af i alt 30 kliniske studier med knap 3000 kvinder har dog vist, at kosttilskud med soja, rødkløver eller hørfrø ikke medfører væsentlig færre hedeture over tid. Studierne var udført på kvinder, der ikke havde brystkræft.


Der var ikke noget, der tydede på bivirkninger knyttet til at tage kosttilskud med planteøstrogener i op til 2 år. På samme måde ser en kost rig på planteøstrogener ud til at være uden bivirkninger for kvinder, der ikke er/har været ramt af brystkræft.


Kræftens Bekæmpelse tilråder at man er særlig forsigtig med brug af kosttilskud, der indeholder planteøstrogener, hvis man har haft brystkræft eller er i anti-østrogen behandling.


HVAD ER DET BEDSTE VALG FOR MIG? 

Det er din egen beslutning i samråd med lægen. Det er vigtigt, at du er klar over fordele og ulemper ved hormonbehandling.


Du skal regne med, at symptomlindring først kan vurderes efter et par måneders behandling. Derfor er det en god idé at aftale et kontrolbesøg efter cirka tre måneders behandling.


Du og din læge bør følge op på behandlingen med 1 års intervaller. Ønsker du hormonbehandling i mere end 5 år, bør fordele, ulemper og risici revurderes.





Videre læsning:

Seksuelle problemer hos kvinder med kræft


Overgangsalderen – spørgsmål og svar (Sundhed.dk)





 


bottom of page