Overgangsalderen: En Helhedsorienteret Tilgang til Sundhed og Æstetik

Berit Lavik
18. sep. 2025
6 min læsning

Opdateret: for 2 dage siden

HVAD ER OVERGANGSALDEREN?

Overgangsalderen er en helt normal fysiologisk proces. For nogle kvinder forløber den uden gener, mens den for andre kan medføre mange gener og nedsat livskvalitet.

Kvinden kommer i overgangsalderen, fordi kroppen med alderen løber tør for de mange tusinde æg, hun blev født med. Når æggestokkene stopper med at modne æg, falder produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen. Dette sker som regel, når kvinden er mellem 45 og 55 år, med en gennemsnitsalder på 51,6 år.

De første tegn på overgangsalderen er ofte uregelmæssige og kraftige menstruationer. Du ved, at du er gået i overgangsalder, når du har fået din sidste menstruation.

Det er muligt at måle et hormon, som kan indikere, om overgangsalderen er ved at være nået. Men du kan sagtens være på vej i overgangsalder, uden at det kan måles i en blodprøve.

SYMPTOMER OG GENER

20% af alle kvinder oplever ingen gener i forbindelse med overgangsalderen.

60% har moderate gener, mens 20% har uudholdelige gener.

Hedeture er et typisk problem i overgangsalderen. De kommer som lyn fra en klar himmel og ledsages ofte af varmefølelse, sveden og rødme i ansigt, hals, bryst og ryg. Et anfald varer ofte kun nogle minutter, men for kvinder, der får hedeture om natten, kan det forringe søvnkvaliteten.

Knogleskørhed opstår, fordi knoglemassen ikke længere vedligeholdes af østrogen. Knoglemassen aftager med ca. 2% om året. 40% af alle kvinder over 70 år oplever knoglebrud, typisk i håndled og hofte.

Tranginkontinens (når jeg skal tisse, skal det være nu!) og øget risiko for blærebetændelse kan opstå, fordi slimhinden i urinrør og blære bliver tyndere og mere porøs.

Humøret og psyken påvirkes også. Hormonel ubalance medfører fysiske og psykiske ændringer, som kan være svære at forlige sig med. Slimhinderne i skeden bliver tyndere, mindre smidige og tørre, hvilket kan give svie og smerter ved samleje.

Huden mister elasticitet, da kollagenindholdet falder. Håret kan miste sin glans og blive tyndere.

Der er også en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, da forhøjet kolesterolindhold i blodet kan føre til åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Smerter i muskler og led bliver ofte mere udtalte ved nedsat østrogen.

HORMONBEHANDLING I OVERGANGSALDEREN

Gener i overgangsalderen kan behandles medicinsk med hormoner. Den mest anvendte behandling er plaster, gel eller spray, som indeholder østrogen. Østrogen hjælper mod hedeture og forbedrer nattesøvnen samt tilstanden af hår, hud og led.

Hvis du får østrogen, skal det kombineres med gestagen, som beskytter livmoderen mod polypper, voksende menstruationsslimhinde og kræft i livmoderhulen.

Østrogen forebygger knogleskørhed, visse former for hjerte-kar-sygdomme og tarmkræft. Når man er fyldt 55 år, er risikoen for at få hjerte-kar-sygdom 66% hos kvinder. Knogleskørhed rammer hver 3. kvinde over 50 år og kan medføre brud på ryghvirvler, håndled og lårbenshals.

Kombinationen af østrogen og gestagen giver en lille øget risiko for brystkræft, hvilket er en bekymring for mange kvinder. Livstidsrisikoen for brystkræft i Danmark er ca. 10% for kvinder, der ikke bruger hormoner.

Hvis 1000 kvinder anvender østrogen og gestagen i 10 år, vil der være 19 ekstra tilfælde af brystkræft. Dette gælder kun ved brug af begge hormoner, dvs. hos kvinder med livmoder.

Kvinder uden livmoder kan få rent østrogen uden forhøjet risiko for brystkræft. Kvinder med hormonspiral kan også behandles med rent østrogen. Der er også kommet bioidentiske gestagenpræparater på markedet, som ikke giver samme risiko for brystkræft.

HVILKEN HORMONBEHANDLING ER BEDST?

Behandling med hormoner er altid en individuel vurdering. Det afhænger af din helbredsstatus, dine gener og fordele og ulemper ved hormonbehandling.

Har du gener, er det bedst at starte hormonbehandling så tidligt som muligt. Du behøver ikke at vente, til din menstruation er ophørt. Det afhænger altid af dine gener og hvordan du har det.

Husk, at lokalhormon i skeden ikke virker på almindelige overgangsaldergener; det er et lokalt virkende hormon.

LOKALHORMON I SKEDEN

Lokalhormon findes som stikpiller eller ringe, og indeholder også østrogen. Lokalbehandling bruges typisk mod tørhed og irritation i skeden. Hvis du er inkontinent, kan lokalbehandling med hormon også være effektiv, da det normaliserer cellerne i skeden og urinvejene.

Desuden gendannes den normale bakterieflora og pH-værdi i skeden til 4,5. Derfor bliver cellerne igen egnede til at modstå irritation og infektion. Der er først optimal virkning efter et par måneders brug, så hav tålmodighed.

Der er ikke risiko for kræft eller blodpropper ved lokalvirkende lavdosis østrogen, og der forekommer næsten aldrig bivirkninger. I sjældne tilfælde kan der være forbigående irritation og udflåd.

HAR DU HAFT BRYSTKRÆFT?

Kvinder, der har været behandlet for hormonfølsom brystkræft, kan godt bruge lavdosis hormon i skeden. Det vil onkologen på sygehuset have informeret dig om.

Selvfølgelig er det i sidste ende din egen afgørelse. Hvis du er usikker, kan du f.eks. prøve præparater til skeden med hyaluronsyre.

FORSKNING

Dansk forskning, også kaldet DOPS-studiet, viser, at kvinder, der startede lavdosis hormonbehandling umiddelbart i relation til overgangsalderen, dvs. før 55-årsalderen, halverede risikoen for hjerte-kar-sygdomme. De havde ikke øget risiko for hverken brystkræft eller andre kræftformer.

Dette er i modsætning til det tidligere "Million Women studie", hvor kvinderne havde en gennemsnitsalder på 63 år. Her fandt man en øget risiko for især brystkræft og hjerte-kar-komplikationer, som formentlig skyldtes den stigende risiko, der er med alderen for at udvikle sygdom.

Det danske DOPS-studie fandt 50% færre hjerte-kar-sygdomstilfælde blandt kvinder i hormonterapi end blandt kvinderne i kontrolgruppen. Desuden blev der ikke fundet øget risiko for brystkræft eller andre kræfttyper blandt kvinderne i lavdosis hormonbehandling. Undersøgelsen omfattede 1000 kvinder over en tiårig periode med seks års opfølgning, og er derfor det længstvarende forsøg af sin art.

I 2019 kom der en ny analyse af 108.647 kvinder med brystkræft, hvor 60% var kvinder fra "Million Women studiet". Dette nye studie tyder på, at risikoen for brystkræft alene afhænger af gestagen, dvs. af gestagendelen i hormonbehandlingen (og ikke østrogen), især ved slanke kvinder med BMI under 30.

Risikoen for brystkræft ved et enkelt års behandling var meget lille, men stigende jo længere tid man behandler. Oversat til danske forhold svarer det til, at ved hormonbehandling med østrogen og dagligt gestagen er risikoen for brystkræft formentlig 11-12% sammenlignet med ca. 10% hos ikke hormonbehandlede kvinder. Risikoen ved østrogen alene var ikke væsentligt forhøjet.

Der påvises årligt ca. 4500 nye brystkræfttilfælde i Danmark. Vestlige livsstilsfaktorer er også betydningsfulde for brystkræft. Brystkræft optræder i alle aldersgrupper: ca. 20% hos kvinder under 50 år, 50% i aldersgruppen 50-70 år, og de sidste 30% hos kvinder over 70 år.

Sundhedsstyrelsen har udtalt på baggrund af 2019-analysen:

"Studiet ændrer ikke ved de nuværende anbefalinger for brug af hormonbehandling. Det er vigtigt, at læge og patient opvejer risici ved de forskellige typer hormonbehandling i forhold til fordelene."

FORDELE VED HORMONBEHANDLING

Mindsker hede- og svedeture.
Mindsker ledsmerter.
Mindsker tør skede, irriteret blære, slap bækkenbund og nedsunket blære.
Mindsker seksuelle problemer.
Forebygger knogleskørhed.
Forebygger hjerte-kar-sygdom.
Mindre risiko for tyktarmskræft.

ULEMPER VED HORMONBEHANDLING

Risiko for blødning.
Risiko for vækst af muskelknuder.
Risiko for brystspænding.
Start risiko for hovedpine/vægtstigning.
Risiko for brystkræft, når østrogen gives med gestagen.
Risiko for blodpropper i vener ved tabletbehandling.

MOTION STYRKER KNOGLER OG LIVSKVALITET

Motion er den bedste medicin, kvinder kan få i overgangsalderen. At svede igennem i fitnesscentret, svømmehallen, på en løbetur, cyklen, trapperne eller boldbanen betyder, at kvinder oplever færre hede stigninger og svedeture.

Motion har også en positiv effekt på hormonbalancen. Alle hormonelt betingede gener, inkl. knogleskørhed, bliver reduceret. Al motion tæller. Også rengøring, havearbejde og en rask tur med hunden.

RØDKLØVER OG KOSTTILSKUD

Der findes mange varianter af planteøstrogent kosttilskud. De markedsføres som midler, der kan afhjælpe hedeture og andre gener i forbindelse med overgangsalderen.

En stor samlet undersøgelse af 30 kliniske studier med knap 3000 kvinder har dog vist, at kosttilskud med soja, rødkløver eller hørfrø ikke medfører væsentlig færre hedeture over tid. Studierne blev udført på kvinder, der ikke havde brystkræft.

Der var ikke noget, der tydede på bivirkninger knyttet til at tage kosttilskud med planteøstrogener i op til 2 år. En kost rig på planteøstrogener ser også ud til at være uden bivirkninger for kvinder, der ikke er/har været ramt af brystkræft.

Kræftens Bekæmpelse tilråder at være særlig forsigtig med brug af kosttilskud, der indeholder planteøstrogener, hvis man har haft brystkræft eller er i anti-østrogen behandling.

HVAD ER DET BEDSTE VALG FOR MIG?

Det er din egen beslutning i samråd med lægen. Det er vigtigt at være klar over fordele og ulemper ved hormonbehandling.

Symptomlindring kan først vurderes efter et par måneders behandling. Derfor er det en god idé at aftale et kontrolbesøg efter cirka tre måneders behandling.

Du og din læge bør følge op på behandlingen med 1 års intervaller. Ønsker du hormonbehandling i mere end 5 år, bør fordele, ulemper og risici revurderes.

Book tid til hormonbehandling