top of page

VIGTIGT NYT: OPDATERET ANBEFALING FRA FDA OM HORMONBEHANDLING EFTER OVERGANGSALDEREN

Kære Fællesskab,


For nylig offentliggjorde U.S. Food and Drug Administration (FDA) en markant opdatering til mærkningsvejledningen for hormonbehandling hos kvinder i overgangsalderen. JAMA-artiklen «Updated labeling for menopausal hormone therapy» giver anledning til ny optimisme og genovervejelse af hvordan vi som fagpersoner tilbyder hormon og livskvalitetsbehandling.

Ifølge forfatterne bygger den nye anbefaling på en helhedsvurdering af nyere videnskabelige data. Når hormonbehandling iværksættes tidligt, det vil sige inden for ca. 10 år efter overgangsalderen eller før 60 års alderen, viser undersøgelser nu, at fordelene kan være betydelige: færre hedeture, natterod, søvnproblemer og humørsvingninger, og hvad der er mindst lige så væsentligt, langtidsgevinster som nedsat risiko for alvorlig hjerte-karsygdom, færre knoglebrud, og mulig beskyttelse mod kognitiv svækkelse.


Samtidig betyder FDA’s beslutning om at fjerne de såkaldte “boxed warnings” fra mange hormonbehandlingsprodukter, at diskussionen omkring hormonbehandling i dag i højere grad kan baseres på individuel vurdering end på generaliserede risici. Det er en stor ændring i retning af mere nuanceret, evidensbaseret medicin. https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/2841321


For os hos APEX Health & Aesthetics betyder det, at vi med fornyet tryghed kan løfte samtalen med vores patienter: Hormonbalance og livskvalitet behøver ikke at være synonym med frygt, med den rette viden og tæt opfølgning kan det være et værdifuldt værktøj til at støtte kvinders sundhed i overgangsalderen.


Vi opfordrer derfor alle kvinder, der oplever generende overgangssymptomer, til at booke en konsultation hos os. Vi tilbyder individuelt tilpasset hormonbehandling , med fokus på sikkerhed, kvalitet og balance; og står klar til at gennemgå fordele og eventuelle risici med dig, så du kan træffe oplyste valg.


Med venlig hilsen,

Berit Lavik

bottom of page